Arrangementer


BRYGMESTER MIDDAGE

Unikke middage

Langbordsmiddag med brygmesteren som både gæst og vært.

Der serveres 4 retter fra køkkenet & brygmesteren står for værtskabet samt drikkevarerne på bordet.

4 retter inkl, vand, hygge, værtskab, ølsmagning & røverhistorier.

Der er begrænset til max 30 pladser pr. Arrangement, så det holdes personligt & hyggeligt. 

Pris pr. Person: 495,-

“TESTKØKKENET”

Særlige aftener

Testkøkkenet er Patricks legeplads. Der er kun én til at kokkerere & servere. Du kommer ind til et one-man-show, hvor der testes retter med potentiale til både gourmet pop-up & til Râzapâz menuen. Jeg planlægger at åbne testkøkkenet 1-2 aftener om måneden.

Jeg vil teste og udvikle mine færdigheder i et kontrolleret og meget begrænset miljø. 

Der bliver kun 10-18 stole pr. Arrangement – jeg skal simpelthen presse migselv og se hvor højt et niveau jeg kan præstere, med henblik på en dag at kunne åbne en mede fast lille gourmetafdeling eller restaurant.

Testkøkkenet har kun sporadisk åbent, bookinger laves særskilt. 

Menuen er som udgangspunkt ukendt inden ankomst.

8-15 serveringer, alt efter udbud, størrelse, råvarer osv.

Pris for menuen: 595,-

Vine & særlige vinmenuen tilbydes fra gang til gang.

KOKKEDYST: KOKKEN VS. TJENEREN

Kokkekonkurrence

Patrick er ikke uddannet kok, men elsker at lave mad.

Han udfordrer, og får jævnligt nye udfordringer fra dygtige kokke rundt omkring. 

Der konkurreres i hvem kan lave de bedste retter.

Hver deltager laver 4 retter. Én grøntsagsret, én fiskeret, én kødret & én dessert. 

Alle 8 retter serveres anonymt, og gæsterne stemmer om hvem der har lavet den bedste ret for hver kategori.

Stemmerne tælles op og afgøres på aftenen, og baren åbner til after-dinner-drinks, samt sjov og hygge for gæster og venner udefra. 

8 retter 495,-

Vinmenu inkl. velkomstbobler 495,-